National Identity Politics and Postcolonial Sovereignty Games | Ulrik Pram Gad | Språk: Engelska

Grønland ser sig selv på vej til selvstændighed. Dette billede – og de spændinger, der indgår i det – former trekantforholdet mellem EU, Grønland og Danmark.
Danmark har i flere århundreder fyldt rigtigt meget af horisonten, når man fra Grønland ser ud mod verden. Samtidig findes både i Grønland og i Danmark et ideal om, at hvis man er en rigtig nation, så er man et homogent fællesskab med sin egen stat. På den baggrund bliver det afgørende for, at Rigsfællesskabet kan fortsætte, at Grønland har behov for ekstern bistand til sin udvikling frem mod selvstændighed – og at dette behov kan formuleres på en måde, der ikke fremstiller Grønland som et umyndigt barn.
Som en del af afkoloniseringsprocessen har Grønland søgt at sprede sin afhængighed af omverdenen. Forholdet mellem Danmark og Grønland er dermed gradvist åbnet. Et centralt eksempel er den serie af retoriske og praktiske ‘suverænitetspil’, der har udspillet sig i trekantforholdet Grønland/EU/Danmark.
I forhold til
b